Forløb

Lovkrav

Inden du kan blive den lykkelige ejer af et kørekort skal du gennemgå både teoretisk og praktisk undervisning.

  • 28 teorilektioner i teorilokale
  • 4 kørelektioner på lukket øvelsesplads (kravlegård)
  • 16 lektioner i manøvrer på vej og motorvej
  • 4 lektioner i manøvrer på køreteknisk anlæg (glatbane)

I alt 52 lektioner á 45 min.
Du må starte på undervisningen 3 måneder inden du fylder 18 år

 

Teoriprøve

Teoriprøven har en varighed af 30-45 min.

Der vil blive fremvist en række billeder, til hvert billede vil der blive oplæst et spørgsmål, og en række svarmuligheder. Og du skal sætte kryds alt efter om svaret er korrekt eller forkert. På Teoriundervisning.dk kan du teste dig selv med en gratis teoriprøve.

 

Praktisk prøve

Køreprøven foregår i den skolevogn, som du gennem forløbet har kørt i.

Inden køreprøven har du gennemgået et undervisningsforløb og har bestået en teoriprøve. Du har desuden været hos din egen læge, hvor du har fået en erklæring på, at du er rask og fysisk i stand til, at føre et køretøj.

Til køreprøven skal du overfor en motorsagkyndig vise, at du kan kontrollere udvalgte dele af køretøjets udstyr, og at du kan føre køretøjet på tilfredsstillende vis.